Sandheden af hans budskab

Ved at se på profeten Muhammeds liv ﷺ, som hævdede at være profet, vil man tydeligt kunne se, om han var en løgner, havde vrangforestillinger eller om han talte sandt.

Muhammed ﷺ hævdede for mere end 1400 år siden at være profet. Hans budskab var simpelt:

”Der findes ingen anden gud, der har retten til at blive tilbedt, undtagen Allah, og Muhammad er Guds sidste sendebud.”

Koranen, som er autentisk bevaret til i dag, på samme form og samme sprog, som Muhammad fik den åbenbaret for 1400 år siden, bekræfter alene, at dens vers umuligt kunne have været forfattet af et menneske. Dette kan man læse om på siderne om Koranen. Men man kan også studere Muhammads livshistorie for at undersøge, om hans påstand om profetskab er sand. Muhammed ﷺ var analfabet, så han har aldrig skrevet en biografi, men alligevel er der til dags dato skrevet mere om Muhammad end nogen anden person i verdenshistorien, og disse tekster er blevet bevaret autentisk gennem mere end 1000 år. Vi ved næsten alt om ham, hans liv, lære og handlinger, og ved at studere dette, kan man nå frem til, om han talte sandt eller ej. Det er altså 100 % sikkert, at der for over 1400 år siden, var en mand ved navn Muhammad, som påstod, at han var profet, så lad os undersøge hans påstand.

Var han en løgner?

Muhammed ﷺ gik i mange år igennem tortur og forfølgelse uden at give slip på sit budskab – at Gud kun er én. Det er usandsynligt, at en løgner ville gå igennem så massiv modgang og forfølgelse som Muhammed ﷺ gennemgik. Hans tilhængere blev tortureret til døden, og selv blev han angrebet og latterliggjort af de som ikke troede på ham. Grundet sin tro blev han forfulgt, boykottet og forvist fra sin elskede by Mekka; udsultet mens han i under sit eksil blev stenet af børn i så høj grad, at hans fødder blev gennemvædet i blod1. De forsøgte at myrde ham og yderligere boykottede de ham og hans tilhængere i tre år således at mange af dem var sultet ihjel. En løgner ville næppe have udholdt så mange års tortur og forfølgelse; yderligere ville hans tilhængere have efterladt ham og hans budskab hvis de mistænkte ham for, at være en løgner.

For at en person skulle holde fast i en løgn velvidende om, at det medfører tortur, drab mv. må man have et motiv. Vedkommende kan med andre ord ikke være en lystløgner, for en lystløgner ville have ændret budskabet, hvis vedkommende havde mødt de trængsler, som Muhammed ﷺ mødte. Men prøv et øjeblik at tænke over, hvilke motiver en person kunne have, hvis vedkommende løj om at være profet. Det kunne eksempelvis være:

  1. For at opnå velstand og magt
  2. For at blive kendt og få status
  3. For at få kvinder

Hvis man beskylder eller anklager nogen for noget, så er den anklagede altid uskyldig indtil beskyldningen eller anklagen er bevist, så hvis man anklager Muhammad for at lyve, og eksempelvis anvender en af ovenstående motiver som hans årsag til at have løjet, så er det i virkeligheden op til anklageren at komme med de dertilhørende beviser, men disse beviser er umulige at finde i hans livshistorie, så ingen af anklagerne holder stik. Og den rationelle person bør aldrig basere sine påstande på ingen ting, som når man beskylder Muhammad for at have løjet, men have belæg i orden før man overhovedet med nogen som helst form for beskyldning.

Lad os dog alligevel kigge på Muhammads liv og på forhånd argumentere for, hvorfor de tre ovenstående motiver eksempelvis ikke holder stik.

Kunne han have løjet for at opnå velstand og magt?

En løgners motiv kunne normalt være verdslig fortjeneste, men Muhammed ﷺ afviste alle verdslige ambitioner og led voldsomt for sit budskab2. Hans kone Aishah berettede, at ild (til at lave mad) ikke blev anvendt i deres hjem i flere måneder ad gangen, hvor de i stedet måtte leve af vand, dadler og mælk, som deres naboer forsynede dem med3. Der fulgte altså ingen rigdom med Muhammads profetskab, men snarere fattigdom. Og dette er lidt pudsigt, skulle han være en løgner, da han før sit erklærede profetskab var rig, men denne rigdom blev givet væk.

Som årene gik og Islam voksede sig større og stærkere, og Muhammad var statsoverhoved i Madinah, gav Muhammads ledsagere ham en gang i mellem store summer i Guds navn, men han brugte dem aldrig på sig selv men gav dem væk og levede i stedet et fortsat ydmygt liv uden velstand, selvom han havde muligheden for at være den rigeste af de rigeste og leve i luksus, som andre mægtige statsledere på det tidspunkt, fx lederen af Romerriget og Perserriget. Når fremmede personer kom for at besøge ham, og han sad i et rum blandt sine ledsagere, kunne de ikke genkende ham fra sine ledsagere, da han fx ikke sad på en stor trone som andre konger, men på gulvet blandt sine ledsagere.

Hans lære var altså altid at afholde sig fra et materialistisk liv. Hans ledsager, Umar, berettede:

Allah's Messenger (ﷺ) smiled while he was lying on a mat made of palm tree leaves with nothing between him and the mat. Underneath his head there was a leather pillow stuffed with palm fibres, and leaves of a saut tree were piled at his feet, and above his head hung a few water skins. On seeing the marks of the mat imprinted on his side, I wept. He said.' 'Why are you weeping?' I replied, "O Allah's Messenger (ﷺ)! Caesar and Khosrau are leading the life (i.e. Luxurious life) while you, Allah's Messenger (ﷺ) though you are, is living in destitute". The Prophet (ﷺ) then replied. 'Won't you be satisfied that they enjoy this world and we the Hereafter?”4

Muhammed ﷺ var altså overhovedet ikke interesseret i rigdom, hvorfor det ville være underligt at lyve om sit profetskab for at erhverve sig noget, han ikke havde en interesse i. Ej heller var han interesseret i magt eller at demonstrere, at han var leder. Han havde ingen ambitioner om at være konge eller blive behandlet dersom: Det er berettet, at mens Profeten Muhammad sad på gulvet foroverbøjet og spiste, at hans hustru, Aishah, sagde til ham:

”Oh Allahs Budbringer, jeg vil ofre mit liv for dig, spis tilbagelænet, det er lettere for dig.” Så tog han sit hoved tættere på jorden indtil hans pande var ved at ramme den, hvortil han sagde: ”Jeg spiser som en slave spiser, og jeg sidder som en slave sidder.”5

Muhammeds ﷺ ledsager, Jabir bin Abdullah, fortalte:

"The Prophet (ﷺ) said, "This (Bedouin) came to me while I was asleep, and he took my sword stealthily. I woke up while he was standing by my head, holding my sword without its sheath. He said, 'Who will save you from me?' I replied, 'Allah.' So he sheathed it (i.e. the sword) and sat down, and here he is." But Allah's Messenger (ﷺ) did not punish him."6

Hvis en magtfuld statsleder i vores tid blev truet med et gevær for ansigtet, ville han så lade denne handling gå ustraffet hen? Højst sandsynligt ikke, men Muhammed ﷺ tilgav denne beduin, hvilket fremhæver, at han ikke var ivrig efter at demonstrere magt og herske over andre til trods for, at han var i stand til dette. Og før Muhammed ﷺ døde, havde han givet sin rustning i pant til en jødisk person i bytte for at få korn.7 Kan man forestille sig, at en statsleder med evnen til at bruge magt for at opnå, hvad han ønsker, pantsætter sin rustning for at sikre mad? Disse er ikke tegn på en mand som ønsker magt. Hvis magt var noget han ønskede, ville han nemt kunne have fået det, hvilket han ikke gjorde.

Hans tilhængere så ham som Guds profet og deres øverste leder, men hans levestandard afspejlede altså ikke, at han havde mange tilhængere. Han udtrykte ikke overlegenhed, han ville ikke spise mad på en måtte som var bedre end en slaves, han anså sig selv som en af Guds mange slaver på denne ord og han var ikke interesseret i at herske over andre mennesker.

Derfor kan det ikke være, at han ville have løjet for at opnå rigdom eller magt.

Kunne han have løjet for at blive kendt og få status?

I stil med ovenstående afsnit, kunne dette næppe have været Muhammeds ﷺ motiv, da han allerede før profetskabet var fra den mest ædle stamme og familie, var kendt som den sandfærdige8 og han havde høj status i alle aspekter. I Mekka var den udbredte religion afgudsdyrkelse, og det var meget velkendt, at araberne gik meget op i dette. At erklære profetskab og gå stærkt imod afgudsdyrkelsen og deres idoler ville ikke være vejen til at få mere status, og tværtimod var det en årsag til, at han blev hadet, socialt udstødt og senere nødt til at forlade sin hjemby. I Koranen er andre profeter også nævnt meget mere end Muhammad ved navn, og hvis formål var at ophøje sig selv ved at skrive Koranen, ville han næppe have skrevet mere om andre profeter end sig selv eller irettesat sig selv i Koranen, som det gøres mange steder.

Kunne han have løjet for at få kvinder?

En andet motiv kunne være et ønske om kvinder. Dog bekræfter Muhammeds ﷺ liv, at dette ikke kan have været tilfældet. Muhammed ﷺ indgik sit første ægteskab som 25 årig med Khadijah, som var 40 år på det tidspunkt. Han var gift med Khadija som den eneste i over 25 år, indtil hun gik bort som 65 årig9. Efter Khadija’s død giftede han sig med andre kvinder, hvoraf de alle var enker, som havde det svært, og det var kun Aishah, som i forvejen ikke var enke, og det var Gud, der åbenbarede, at han skulle blive gift med hende. Nogle af konerne var også fra andre stammer, som ikke havde et godt forhold til Muhammads stamme, og således blev der skabt fred mellem de to stammer ved ægteskabet. Flerkoneri blev gjort tilladt i en tid, hvor der var mange enker, og kvinder på det tidspunkt havde svært ved at klare sig selv pga. det syn, man havde haft på kvinder i lang tid, som Islam kom og ændrede og hævede kvinden og gav hende rettigheder som manden, som kvinden ikke havde haft før. Flerkoneri var altså den eneste noble mulighed for at enker kunne blive forsøget og elsket på det tidspunkt, og en betingelse for flerkoneri er, at man skal behandle dem ligeligt, og i en tid som i dag, er det ikke relevant længere.

Hvis hans motiv var at tilegne sig en masse unge og smukke kvinder, hvorfor var han så kun gift med Khadeejah, som var meget ældre end ham, som den eneste i 25 år indtil hun døde? Selv før profetskabet, hvor han kunne have giftet sig med ubegrænset mange, så gjorde han det ikke. Hvorfor var hans koner efterfølgende alle enker og ikke unge, på nær én? Hvorfor forbød han prostitution og seksuelle forhold uden for ægteskabet, hvis det handlede om let adgang til kvinder? Hvorfor begrænsede han antallet af koner, man kunne gifte sig med, hvor det før var ubegrænset, hvis det kun handlede om at få så mange kvinder som muligt? Hvorfor gav han kvinderne rettigheder, hvis det handlede om at få så mange som muligt og blot bruge dem? Hvorfor satte han strenge retningslinjer om, at det er obligatorisk for mænd at forsørge deres koner, hvis det skulle være nemt at have så mange som muligt? Kan man forestille sig en skørtejæger i byen, som ville forbyde alle inklusiv sig selv at indgå i forhold med kvinder uden for ægteskab og samtidigt forpligte sig til at forsørge sin hustru og evt. afkom? En som ønsker flest mulige kvinder ville umuligt indføre sådanne love. Han ville hellere nyde nye kvinder hver dag og slippe alle former for ansvar over for disse og i hvert fald ikke forpligte sig til et ægteskab, hvor han har forsørgerpligt.

Altså ser vi klare tegn på, at det ikke kunne være, at Muhammad ﷺ ville have løjet for blot at opnå kvinder.

Han kunne ikke have været en løgner

Muhammad blev faktisk tilbudt alle ovenstående punkter hvis han stoppede med at sprede budskabet om Islam: Utbah bin Rabiah, som var en lederskikkelse fra Quraish og fjende af islam, havde forsøgt at forhandle med Muhammed ﷺ da Islam var begyndt at få tilhængere. Han ønskede, at Muhammed ﷺ skulle give slip på toren om, at der kun findes én Gud, fordi han og hans var stamme var afgudsdyrkere. Utbah sagde til Muhammed ﷺ:

"Oh my nephew! If you desire money and wealth by preaching what you are preaching, we will collect enough for you from our own. We will make you the wealthiest of all of us. If it is chieftainship that you desire, we are ready to make you our paramount chief, so that we will never decide on a matter without you. If you desire rulership, we will make you our ruler."10

De tilbød ham rigdom, magt, status og endda at vælge ham som konge blandt dem. Hvis Muhammeds ﷺ mål var disse verdslige ting ville dette være en uimodståelig fristelse, men han afslog tilbuddet. Ikke bare afslog han dette, men han gjorde det på den smukkeste måde ved at recitere Koranen og vise dem at dette er sandheden og sandheden ikke kan byttes for noget. Muhammed ﷺ var ikke kommet for penge eller magt, han var sendt for at bringe folk tilbage til Guds vej, den rigtige vej.

Og se denne beretning:

"In the lifetime of the Allah's Messenger (ﷺ) (p.b.u.h) the sun eclipsed and he went out dragging his clothes till he reached the Mosque. The people gathered around him and he led them and offered two rak`at. When the sun (eclipse) cleared, he said, "The sun and the moon are two signs amongst the signs of Allah; they do not eclipse because of the death of someone, and so when an eclipse occurs, pray and invoke Allah till the eclipse is over." It happened that a son of the Prophet (ﷺ) called Ibrahim died on that day and the people were talking about that (saying that the eclipse was caused by his death)."11

Havde Muhammed ﷺ været en løgner var dette en gylden mulighed at udnytte for at styrke folkets tillid til sit profetskab. Havde han været stille og tilladt rygterne at sprede sig kunne dét have styrket hans kald. Dog valgte han selvfølgelig at være ærlig. Han skyndte sig til moskeen og afkræftede rygterne og klargjorde, at solformørkelsen ikke skyldtes nogens død, heller ikke sin søns. Selv når det kunne gavne ham og gøre hans kald til Islam lettere, valgte han at være sandfærdig.

Muhammed ﷺ anså sig som en af Guds tjenere og gjorde det klart, at han var et menneske og ikke Gud. Mange af dem som gennem tiden har løjet om deres profetskab fortsætter typisk og påstår, at de er Gud eller at Gud er i dem, men Muhammeds ﷺ budskab var det modsatte. Islam lærer, at Gud er uden for skabelsen og ej inkarneret i mennesket, og Muhammad er blot et almindeligt menneske, som har fået åbenbaring fra Gud via. Gabriel.

Kunne han have haft vrangforestillinger?

Når det er blevet klart, at Muhammed ikke var en løgner, er der måske nogen som kunne tænke, at han måske havde haft vrangforestillinger. Igen er dette en påstand, som overhovedet ingen belæg har. Muhammad revolutionerede barbariske og uvidende arabere på kun 23 år til at blive den bedste nation som strækkede sig fra øst til vest og var nr. 1 inden for udviklingen af en masse videnskaber, eksempelvis matematik, astronomi, filosofi, medicin og mange flere. Koranen og Islam kommer med en holistisk vejleding inden for alt, som umuligt kunne være resultatet af en person med vrangforestillinger eller som var psykisk syg. Lad os reflektere mere over Muhammeds ﷺ lære. Den kommer ikke i nærheden af noget som kunne stamme fra en person med vrangforestillinger. En stor del af hans lære handler om, hvordan man perfektionerer god karakter, hjælper de svage, fodrer de fattige og står til tjeneste for andre. Islam er ikke blot en tro, men komplet levemåde for individet og staten. Denne levemåde berører alle aspekter af livet og dækker alle problemstillinger mennesket kan møde. En person med vrangforestillinger ville næppe formå at opfinde en komplet livsstil fra intet. Kan du forestille dig, at hele det danske eller amerikanske retssystem skulle være opfundet af en mand som hverken kunne læse eller skrive og samtidigt havde vrangforestillinger? Islams rammer og lære er mere omfattende end de førnævnte eksempler og Muhammed ﷺ kunne faktisk hverken læse eller skrive. Det ville være usandsynligt at et sådant system kunne være skabt af en person med vrangforestillinger.12

Og hvis man har vrangforestillinger, har man en stærk overbevisning om at tro på noget til trods for, at det ikke er rigtigt og der foreligger bevis for det modsatte. Og hvis vi reflekterer over beretningen om solformørkelsen som hændte på samme dag som Muhammeds ﷺ søn døde, vil det stå klart, at han ikke kan have haft vrangforestillinger. Folk troede, at hans søns død var årsag til solformørkelsen. Havde Muhammed ﷺ haft vrangforestillinger om, at han var Guds profet og at Gud havde åbenbaret Koranen til ham, ville han også have troet at solformørkelsen skete fordi hans søn døde. Men Muhammed ﷺ var klar i sin tale og afkræftede dette til trods for det kunne gavne hans kald.

Snakkede han sandt?

The Prophet ﷺ foretold of many things that would occur to him and his community after him, pertaining to victory, and the removal of tyrannical kingdoms. These events occurred exactly as Muhammad ﷺ foretold, and this is not something that is congruent with a deluded individual. There were a number of instances when this occurred. For example: His daughter Fatima (may God be pleased with her) would join him first of all after his death:

“Before his death, the Messenger called his daughter Fatima to his bedside and informed her that she would be the first among his family to join him after his death. Fatima joined her father, the pride of mankind, six months later.”13

Han Profeterede også om invasionen af Mongolerne:

“The Hour will not be established till you fight with the Khudh and the Kirman from among the non-Arabs. They will be of red faces, flat noses and small eyes; their faces will look like flat shields, and their shoes will be of hair.”14

Competing in the constructing tall buildings:

“Now, tell me of the Last Hour,” asked the man.

The Prophet replied, “The one asked knows no more of it than the one asking.”

“Then tell me about its signs,” said the man.

The Prophet replied, “That you see barefoot, unclothed bedouins competing in the construction of tall buildings.”15

Notice the detail in the prophecy, a specific people (the Arab bedouins of the region) were identified. Prophet Muhammad ﷺ could have easily played it safe by using more general language such as “That you see competition in the construction of tall buildings…” which of course would be flexible enough to be applied to anyone in the world. Today we find in the Arabian Peninsula, the Arabs who used to be impoverished herders of camels and sheep are competing in building the tallest tower blocks. Today the Burj Khalifa in Dubai, United Arab Emirates, is the world's tallest man-made structure at 828 metres.16 A short time after it was finished, a rival family in Saudi Arabia already announced that they will build a taller one (1000 metres) the Kingdom Tower — currently estimated to be completed in 2019 and thus literally competing with each other over who can build the tallest building.17

Now what’s remarkable is that up until only 50 or 60 years ago, the people of the region hardly had any houses at all. In fact, most of them were still Bedouins, living in tents. It was only the discovery of oil in the 20th century that led to the prosperity and transformation of the region. Were it not for oil, chances are the region would still be the barren desert that it was at the time of the revelation of the Qur’an. If this were mere guesswork on his part, the discovery of oil would represent a massive stroke of luck. Moreover, if Prophet Muhammad ﷺ were merely guessing, wouldn’t it have made more sense to relate this prophecy to the superpowers of his time – Rome and Persia – who (unlike the Arabs) already had a tendency to construct extravagant buildings and palaces?18

Det bør nu være klart, at Muhammed ﷺ talte sandt, men for at forstærke dette, kan vi se undersøge hvad andre personer igennem historien har sag om ham. Den afdøde professor emeritus i arabiske og islamiske studier, William Montgomery Watt, udforsker dette i bogen Muhammed at Mekka:

"Hans vilje til at gennemgå forfølgelse for sin tro, den høje moralske karakter af de mænd som troede på ham og så op til ham som en leder, og storheden i hans bedrifter - alt taler for hans grundlæggende integritet. At antage at Muhammed er en bedrager skaber flere problemer end det løser."19

Det var Profetens ﷺ sandfærdighed som var en central del af hans succes, både på det politiske og religiøse plan. Uden hans troværdighed, som var en væsentlig del af hans moralske opførsel, kunne han ikke have opnået så meget som han gjorde i løbet af så kort tid. Denne opfattelse deler historikerne Edward Gibbon og Simon Oakley i History of the Saracen Emprie:

"Den største i Muhammeds liv blev gennemført gennem ren moralsk styrke."20

Thomas Carlyle skrev i sin bog, On Heroes and Hero Worship and The Heroic History:

"Mandens ord var ikke falske, ej heller hans arbejde herunder [...] en glødende masse af liv udsprunget fra selve naturens storslåede favn for at lyse verden op; verdens Skaber havde bestemt det således."21

Annie Besant, en engelsk teosof og filosof, sagde i The Life and Teachings of Muhammed:

"Det er umuligt for enhver som studerer livet og karakteren af den store profet fra Arabia, som vidste hvordan han tænkte og levede, at føle andet end ærbødighed for den mægtige profet - en af de store sendebud fra Den Højeste. Der er meget jeg skriver som kan være velkendt for mange. Hver gang jeg læser det igen, så føler jeg en slags ny beundring, en følelse af ærbødighed for den mægtige leder fra Arabien."22

Men hvordan kan vi vide om historien er sand?

En påstand imod ovenstående er, at beretninger om Muhammads liv måske ikke er autentiske eller at de direkte er opdigtede. Beretninger om Muhammad kaldes ahadith (ental: hadith), og handler om noget, som Muhammad har sagt, gjort eller stilsigende accepteret eller afvist. Påstanden har dog som mange andre beskyldninger intet belæg, og man kan sige, at hvis beretninger om Muhammads liv afvises, så kan man lige så godt benægte andre elementer af verdenshistorien, inklusiv tidligere krige, at vikingerne eksisterede mv., fordi den islamiske historievidenskab er meget mere nuanceret, præcis og autentisk end meget andet historie. Der findes nok ingen anden vestlig historie, der er lige så autentisk bevaret i en så omfattende videnskab, som hadithvidenskaben.

Gud siger i Koranen (oversættelse af meningen):

”Sandelig har vi nedsendt Påmindelsen, sandelig vil vi beskytte den.”

Denne påmindelse referer både til Koranen, som er bevaret uændret fra Muhammad til os i dag, som forklaret her på hjemmesiden under Koranen, men påmindelsen, som er bevaret, referer også til den såkaldte Sunnah, som er Profeten Muhammads sædvane, hvilket er den praktiske implementering af Koranen. Sunnah har vi også fået overleveret til os i dag gennem beretninger fra Profeten Muhammad, som også er blevet nedskrevet og bevaret autentisk, på samme måde som Koranen er blevet overleveret, hvor man altså har haft personer, som har lært udtalelser fra Profeten udenad og evt. skrevet dem ned og så overleveret dem videre i et par generationer, hvor de alle blev skrevet ned på bogform, som så er bevaret til i dag. Man har også nogle nedskrevede samlinger helt tilbage fra Profetens tid, eksempelvis "Saheefa Saadiqaa" som blev samlet af Abdullah ibn Amr al-'Aas, som var en af Profeten Muhammads ledsagere. Hans værk består af ca. 1000 beretninger fra Muhammad og blev bevaret. Et andet eksempel er "Saaheefa Saheehaa" af Humaam ibn Munabbih, som var elev af Abu Hurayrah, som var Profeten Muhammads ledsager. Kopier af Humaams værk er tilgængelig på biblioteker i Berlin og Damascus.

En hadith består af to dele:

  1. Teksten i beretningen (arabisk: matn)
  2. Og kæden af berettere (arabisk: isnad)

En af de mest bemærkelsesværdige samlere af hadith hedder Imam Bukhari. Han samlede en masse ahadith i værket ”Saheeh al-Bukhari”, som anses for at være den mest autentiske samling af beretninger fra Profeten Muhammad. Den indeholder over 7500 beretninger fra Muhammad i 97 bøger. En hadith i Bukhari består eksempelvis af følgende kæde (isnad) af personer mellem Bukhari og Profeten Muhammad: Imam Bukhari (810-870), som hørte fra Imam Shaf’i (767-820) som hørte fra Imam Malik (711-795), som hørte fra Imam Abu Abdullah Nafi’ Mawla ibn 'Umar (døde 739), som hørte fra ’Abdullah ibn ’Umar (614-693), at Profeten Muhammad sagde…

At benægte beretninger om Muhammads liv ville være som at benægte alle andre historiske sandheder, fordi hadithvidenskaben er så præcis, at der nok ikke findes en metode fra vestlig historie, der er lige så autentisk. Hadithvidenskaben tager i betragtning om en hadith er berettet af en enkelt person eller flere; om beretterne var unge eller gamle, om de var kendte for at være troværdige eller ej, hvordan deres hukommelse var, hvor de boede henne, om beretterne i kæden virkelig havde mødt hinanden, mv. Følgende er eksempelvis et par kriterier for teksten i hadeethen (al-matn), førend den kan accepteres som en hadeeth.

  1. Teksten skal være i enkelt og simpelt sprog, som var hvordan Profeten talteEn tekst, der henviser til handlinger, der burde have været almindeligt kendt og praktiseret af andre, men som ikke var det, bliver afvist.
  2. En tekst i modstrid med Koranens basale lære afvises.
  3. En tekst i modstrid med andre etablerede og autentiske beretninger afvises.
  4. En tekst i modstrid med historie kendsgerninger afvises.

Og et par kriterier for kæden (al-isnad):

  1. Navn, kælenavn, titel, afstamning og erhvervet af beretterne skal være kendte
  2. Den originale beretter (en af Profeten Muhammads ledsager) skal have nævnt, at han hørte hadeethen direkte fra Profeten
  3. Hvis en beretter berettede hadeethen på vegne af en anden beretter, så skal det være kendt, at de to levede på samme tid og havde muligheden for at have mødt hinanden.
  4. På de tidspunkter hvor beretteren hørte hadeethen og berettede den videre, skulle beretteren være psykisk og mentalt i stand til at forstå og huske den
  5. Beretteren skulle være kendt for at være en from, retskaffen og anstændig person.
  6. Bertteren måtte ikke tidligere have været beskyldt for at live, give falsk vidneudsagn eller have begået en forbrydelse.
  7. Beretteren måtte ikke have talt imod andre troværdige berettere

For at opsummere lidt af den enorme hadithvidenskab, så kan en hadith inddeles i nedenstående inddelinger og underinddelinger:

  1. Ifølge hvem beretningen først stammer fra – hvilken yderligere inddeles i:
    1. Marfu’ (ophøjet) – en beretning fra profeten, fx ”jeg hørte profeten sige…”, hvilken yderligere inddeles i:
      1. Marfu’ al-Sarihan – en beretning som direkte relateres til Profeten angående hvd han har sagt, gjort, stilsigende accepteret eller beskrivelser af hans udseende, karakter og manerer.
      2. Marfu’ al-Hukman – en beretning som får den kendelse, at den er fra profeten (denne inddeles ydereligere)
    2. Mawqoof (stoppet) – en beretning fra en af profetens ledsagere, fx ”vi blev beordret af profeten til..”
    3. Maqtu (afbrudt) – en beretning fra generationen efter ledsagerne eller dem derefter
  2. Ifølge kæden af berettere, om den er brudt eller ikke – hvilken yderligere inddeles i:
    1. Musnad (understøttet) – en hadith hvor kæden af berettere går uafbrudt tilbage til en kendt ledsager, som rapporterer direkte fra Profeten
    2. Muttasil (kontinuerlig) – en hadith hvor kæden af berettere går uafbrudt tilbage til ledsagerne eller deres efterfølgere
    3. Munaqti (brudt) – en hadith hvor der i dens beretterkæde mellem samleren/nedskriveren af beretningerne og efterfølgeren af ledsagerne mangler en beretter
    4. Mu’allaq/balaghah (hængende/nående) – en hadith hvis beretter undlader hele beretterkæden og citerer Profeten direkte
    5. Mu’dal (forvirrende) – en beretter undlader to eller flere på hinanden følgende berettere
    6. Mursal (skyndsom) – når en efterfølger fra generationen efter ledsagerne siger ”profeten sagde” – altså når en ledsager mangler i kæden
  3. Ifølge hvor mange berettere der har været på hvert stadie i beretterkæden – underinddeles i følgende:
    1. Mutawatir (sammenhængende) – en hadith som er berettet af så mange forskellige mennesker, at det ikke kan forventes at de alle bliver enige om en løgn
    2. Ahad (isoleret) – en hadith som er berettet af et antal mennesker, hvis antal ikke når mutawatir, og denne underinddeles yderligere i:
      1. Mashhoor (kendt) – berettet af mere end to berettere
      2. Aziz (sjælden, stærk) – en hadith med et sted i kæden hvor der kun har været to berettere
      3. Gharib (mærkelig, sjælden) – en hadith der kun er berettet af én beretter et bestemt sted i kæden
  4. Ifølge hvordan hadithen er berettet
    1. Haddaththana (han fortalte os)
    2. Akhbarana (han informerede os)
    3. Sami’tu (jeg hørte)
    4. ’an (på vegne af), og hvis en hadith er berettet på denne måde, kan den enten 
      1. være som de tre ovenstående, hvor beretteren personligt har hørt fra sin lærer, 
      2. eller den kan være mudallas (skjult), hvor det der skjules enten kan være
        • kæden
        • læreren, som skjules ved at han nævnes ved et mindre kendt navn eller kælenavn
        • en svag beretter mellem to stærke berettere i beretterkæden
  5. Ifølge selve typen af indholdet i beretningen og typen af beretterkæden – hvilken yderligere inddeles i:
    1. Ziyadatu Thiqah – en hadith hvori der er lavet en tilføjelse af en troværdig beretter
    2. Shadhdh (irregulær) – er en hadith som er berettet af en troværdig person men er i modstrid med beretningen af en person, der er endnu mere pålidelig
    3. Munkar (fordømt) – en hadith der er berettet af en svag beretter og hvis tekst (matn) går imod en autentisk hadith
    4. Mudraj (indskudt) – en hadith hvor en udtale er tilføjet beretningen af en af beretterne i kæden
  6. Ifølge om der er en skjult fejl i kæden eller teksten af beretninge
    1. Hadith mu’allal/ma’lool (mangelfuld hadith), som ser ud til at være autentisk men hvor grundig studie viser nogle problemer, enten pga.:
      1. Maqlub (omstødt/vendt om/ændret) – en hadith hvor dens kæde er blevet overført til en anden tekst (eller omvendt), eller en beretter bytter om på rækkefølgen af en sætning i teksten (al-matn), eller hvis en beretters navn i kæden byttes om med en andens
      2. Mudtraib (rystende) – en hadith hvor berettere ikke er enige om en bestemt shaykh eller andre ting i kæden eller teksten af beretningen, således at ingen af deres holdninger klart kan foretrækkes over den anden
  7. Ifølge pålideligheden og hukommelsen af beretterne, som tager udgangspunkt i videnskaben Asmaa al-Rijal (biografierne af beretterne), som består af enorme værker over berettere, som stammer tilbage fra anden generation efter Profeten Muhammad, og som indeholder informationer om berettere (fx hvor de er født, døde, alder, opvækst, bosted, troværdighed, hukommelse mv.), således at man kunne konkludere, om man kunne accepterer beretninger fra dem. En beretter opdeles eksempelvis i:
    1. Imam (leder)
    2. Hafidh (beskytter)
    3. Pålidelig/troværdig
    4. En der laver fejl
    5. En der er svag
    6. En der er forladt (af de tidlige hadithlærde)
    7. En løgner, som plejede at fabrikere hadith
  8. Ifølge den endelig beslutning om hvor stærk hadithen er, hvor den så fx kan blive
    1. Saheeh (autentisk) – dvs. en hadith som har en kontinuert beretterkæde mellem samleren og første beretter, som består af troværdige berettere med pålidelig hukommelse og som er fri fra enhver ukorrekthed og mangler, dvs. man kan være sikker på, at den stammer fra Profeten
    2. Hasan (god) – som er en grad under saheeh
    3. Da’eef (svag) – en hadith som ikke når status af hasan
    4. Mawdoo’ (fabrikeret) – en hadith hvis tekst går imod den etablerede norm af profeten og hvis berettere indeholder en løgner

Udover al ovenstående, så består hadithvidenskaben også af følgende:

  1. Hvordan en beretter hørte en hadith og hvornår den var opnået korrekt
  2. Hvordan en samler af ahadith nedskriver dem og anvender korrekt tegnsætning
  3. Hvilke manerer de tidlige hadithlærde skulle have for at være accepteret
  4. Viden om hvordan man behandler svære ord
  5. Viden om ophævede ahadith
  6. Viden om hvordan to tilsyneladende modstriende hadith behandles
  7. Viden om særstatus af ledsagerne og generationen efter dem
  8. Viden om hvordan man håndterer ældre der beretter fra yngre, brødre og søstre der beretter fra hinanden, fædre og sønner der beretter fra hinanden
  9. Viden om hvordan man håndterer to berettere som har berettet fra samme kilde, når den ene berettede fra kilden mens vedkommende var ung og den anden mes vedkommende var gammel
  10. Viden om hvordan man håndterer de berettere som er kendte ved mange forskellige navne og titler
  11. Viden om navne der på arabisk staves på samme måde men udtales forskelligt (uden man kan se det fra teksten)
  12. Viden om muttafiq og muftariq (samme navne men forskellige identiteter)
  13. Og mange flere.

Hadeeth-videnskaben har ført til opdagelsen af flere fabrikerede ahadeeth, som altså har vist sig, ikke at være udtalelser fra Profeten Muhammad. Så eksistensen af disse viser klart, at hadeethvidenskaben virker. Professor Jonathan Brown siger i "Hadith: Muhammad's Legacy in the Medievel and Modern World":

“Both Muslim and non-Muslim scholars of hadiths have agreed that there are many forged hadiths. In my opinion, explaining how this came about involves understanding the choices made by Sunni scholarly tradition more than it does doubting the systematic effectiveness of their method of hadith criticism.” 23

Og Harald Motzki, en tysk islamforsker med en PhD i islamiske studier siger i "Journal Of Near Eastern Studies - The Musannaf Of Abd al-Razzaq":

“While studying the Musannaf of `Abd al-Razzaq, I came to the conclusion that the theory championed by Goldziher, Schacht, and in their footsteps, many others - myself included - which in general, reject hadith literature as a historically reliable sources for the first century AH, deprives the historical study of early Islam of an important and a useful type of source.” 24

Konklusion

Muhammed kunne enten have være en løgner, haft vrangforestillinger eller talt sandt. Hans liv, lære og historie bekræfter, at han ikke var en løgner og ikke havde vrangforestillinger. Muhammed ﷺ snakkede sandt; han var og er Guds sidste Sendebud til menneskeheden, og Profetens livshistorie, som er basis for dette, er blevet bevaret autentisk, således at der ingen tvivl er om de historier og beretninger vi i dag har fra ham.


1 - Se Martin Lings, Muhammad: his life based on the earliest sources, 2. rev. utg. (N.p.: The Islamic Texts Society, 1983) 53-79.
2 - Se Martin Lings, s.52
3 - Se Muhammed ibn Ismail al-Bukhari, Sahih al-Bukhari, bog 47 hadith 741.
4 - Berettet af Muhammed ibn Ismail al-Bukhari, Sahih al-Bukhari, vol. 6, bog 60 hadith 435
5 - Berettet af Abu Muhammed al-Baghawi, Sharh as-Sunnah, 2. utg., vol. 11 (Damaskus/Beirut: al-Maktab al-Islami, 1983) 287, hadith 2839. Klassificeret som autentisk af Muhammed Nasiruddin al-Albani, Silsilah al-Ahadith as-Sahihah wa Shay min Fiqhiha wa Faidiha, 1. utg. vol. 2 (Riyadh: Maktabah al-Ma'arif li-Nashr wa at-Tawzi, 1995) 82-3, hadith 544.
6 - Berettet af Muhammed ibn Ismail al-Bukhari, Sahih al-Bukhari, vol. 5, bog 59 hadith 460.
7 - Se Muhammed ibn Ismail al-Bukhari, Sahih al-Bukhari, vol. 5, bog 59 hadith 743.
8 - Se Martin Lings 34.
9 - Se Safiur-Rahman al-Mubarakpuri, The Sealed Nectar – Biography of the Noble Prophet, rev. udg. (Riyadh: Darussalam, 2008) 150.
10 - Alfred Guillaume, The Life of Muhammad, A Translation of Ibn Ishaq's Sirat Rasu Allah (N.p.: Oxford University press, 2002) 131-2.
11 - Berettet af Muhammed ibn Ismail al-Bukhari, Sahih al-Bukhari, bog 18 hadith 170
12 - Se Edward Gibbon, History of the Decline and Fall of the Roman Empire, vol. 2 (N.p.: Christian Classics Ethereal Library, n.d.) kap. 50, notat 70, Web, 2. april 2014. <http://www.ccel.org/g/gibbon/decline/volume2/nt500/070.htm>.
13 - Berettet af Bukhari
14 - Berettet af Bukhari på vegne af Abu Hurayrah
15 - Berettet af Muslim
16 - http://www.burjkhalifa.ae/en/
17 - http://edition.cnn.com/2014/04/17/world/meast/saudi-arabia-to-build-tallest-building-ever/
18 - Abu Zakariya. The Eternal Challenge: A Journey Through The Miraculous Qur’an. 2015. Unpublished version. This book will be published in the Summer of 2015.
19 - William Montgomery Watt, Muhammad at Mecca (Oxford: N.p., 1953) 52.
20 - Edward Gibbon og Simon Oakley, History of the Saracen Empire (London: N.p., 1870).
21 - Thomas Carlyle, On Heroes and Hero Worship and The Heroic in History (N.p.: Project Gutenberg, 2008), Web, 31. mars 2014. <http://www.gutenberg.org/files/1091/1091-h/1091-h.htm>.
22 - Annie Besant, The Life and Teachings of Muhammed (N.p.: Archive, 2013) 3, Web, 31. mars 2014. <https://archive.org/details/AnnieBesantTheLifeAndTeachingsOfMuhammadTheProphetOfIslam>.
23 - Jonathan A. C. Brown. Hadith: Muhammad’s Legacy in the Medieval and Modern World. Oneworld. 2009, p. 234.
24 - H. Motzki, "The Musannaf Of `Abd al-Razzaq ...Journal Of Near Eastern Studies, 1991, Volume 50, p. 21.