Hvordan er Gud?

I gennem historien har folk haft forskellige meninger om Gud. Mange har troet ting om Gud som strider med sund fornuft, noget som i vor tid har ført til, at mange helt afviser konceptet om, at der findes en skaber af universet. Derfor er det vigtigt at forstå Skaberens natur efter at have vurderet det vigtige spørgsmål, om der findes en Gud.

Skaberens natur

Hvis du er kommet hertil og har læst med et åbent sind og brugt fornuft til at afgøre, hvad der er rigtigt og forkert, bør du være enig i, at der må findes en skaber af universet, eller at det i det mindste er den mest logiske og rationelle forklaring. Ud fra de præmisser, som vi er blevet enige om, kan vi komme frem til en vis forståelse af Skaberens natur. Det er trods alt ikke navnet på denne skaber, som er af betydning, det er konceptet. Om du kalder skaberen for Gud, Jehova, Jahwe, Allah eller Skaberen, er det ikke det, som udgør den største forskel. Det som udgør en forskel er hvad disse ord betyder eller refererer til. Når vi her bruger ordet ”Skaberen” eller ”Gud”, snakker vi per definition om den første årsag til alt som er skabt.

Vore begrænsninger

Det som vi kan forstå med vores intellekt er meget begrænset. Meget ved Skaberens natur er umuligt for mennesket med sit begrænsede intellekt at forstå. Det er fordi vi i bund og grund ikke har viden om det. Fornuft nødvendiggør troen på Gud, og den samme fornuft sætter grænser for hvor meget vi kan forstå om Guds natur. Vi kan for eksempel forstå, at Gud er evig, men hvordan Gud er evig er udenfor vores forståelse, da konceptet om evighed ikke er noget, som mennesker har oplevet. Vi ved for eksempel at ifølge astrofysik udvider universet sig, men vores intellekt er begrænset og kan ikke sige konkret, hvad der er på den anden side af universet. For at illustrere hvor begrænset vores intellekt er kan du i dit hoved forsøge at forme en ny skabning, som ikke er baseret på noget, som din øjne har set, ører har hørt eller dine sanser oplevet. Kan du gøre det? Det er ikke muligt fordi hvad end du forestiller dig vil altid være baseret på noget du har set, hørt eller oplevet. Indenfor det vores intellekt tillader, kan vi udlede de følgende præmisser for Skaberen ud fra det vi indtil nu er blevet enige om.

Skaberen er uafhængig af alt

I 1968 og 1970 publicerede de britiske astrofysikere Stephen Hawking, George Ellis og Roger Penrose artikler, som udvidede Einsteins teori om generel relativitet til at omfatte målinger af tid og rum.1 Ifølge deres beregninger har tid og rum en endelig begyndelse som var tilsvarende til oprindelsen af materie og energi.2 Det vil altså sige, at det vi oplever som tid og rum blev skabt ved Big Bang. Skaberen eksisterede før al anden eksistens, noget som nødvendiggør at Skaberen er uafhængig af alt inklusiv tid og rum. Havde Skaberen været afhængig af noget ville vi per definition ikke kunne snakke om den første årsag til alt som eksisterer. Det er fordi den første årsag er den som fik alt andet til at eksisterer, og kan per definition ikke være afhængig af noget andet. Koranen beskriver Gud således (oversættelse af betydningen): ”Og den som stræber, stræber bare (til fordel) for sig selv. Sandelig Allah er fri fra verdenernes behov.”3

Skaberen er uskabt og evig

Det at Skaberen er uafhængig af alt vil sige, at Skaberen må være uskabt for ellers ville Skaberen være afhængig af en anden skaber og ville per definition ikke være den første årsag, og det er den første årsag vi snakker om. Eftersom Skaberen er uskabt må Skaberen også være evig, dvs. altid har eksisteret. Fordi Skaberen er uafhængig af alt og der dermed ikke kan eksistere noget, som kan tilintetgøre Skaberen, vil det sige, at Skaberen altid vil eksistere. Spørgsmålet ”hvem skabte den første årsag til alt som eksisterer” er per definition et forkert spørgsmål. Det kan sammenlignes med at spørge ”hvor mange indbyggere er der i Danmarks hovedstad London?” Spørgsmålet er forkert fordi London ikke er Danmarks hovedstad. På samme måde er den første årsag ikke noget som er skabt, så derfor opstår der ikke spørgsmål om, hvem som skabte den første årsag. Den første årsag er per definition den første og må som nævnt dermed være evig.

Hvis vi for argumentets skyld snakker om en skaber som ikke er første årsag vil man kunne spørge om, hvem der skabte skaberen? Det næste spørgsmål der igen vil blive stillet er, hvem der skabte skaberen som skabte skaberen, og sådan vil det fortsætte i uendelighed. Dette kan ikke være tilfældet fordi vi har konkluderet, at det mest rationelle svar på vores eksistens er, at der findes en skaber, og hvis vi siger, at skaberen må have en skaber, som skabte skaberen, som igen må have en skaber og vi fortsætter sådan i det uendelige, vil vi have en uendelig kæde af skabere som skaber skabere, og selve skabelsen af universet ville aldrig have forekommet, og vi ved, at universet eksisterer. Man kan forestille sig følgende scenarie: en person har reserveret en splinterny bog i et bibliotek. Efter ventetiden er omme får vedkommende besked om, at bogen er ankommet, og han tager af sted for at hente den. Lige efter han har fået bogen udleveret spørger han bibliotekaren, om der var nogen før ham på ventelisten. Fordi vedkommende måtte stå på ventelisten kan bibliotekaren svare én af følgende muligheder:

  1. der var nogen på ventelisten,
  2. der var uendelig mange på ventelisten.

At sige, at der var nogen på ventelisten er logisk, men at sige, at der var uendelig mange på ventelisten er både irrationelt og umuligt. For da ville vedkommende aldrig få lånt bogen, og faktummet er, at han allerede står med bogen i sine hænder. På tilsvarende vis er det en fysisk umulighed, at universet eksisterer dersom man sætter som kriterium, at universets skaber er skabt, og at der dermed må eksistere en uendelig kæde af skabere. For hvis man først hævder, at skaberen af universet er skabt, vil man fortsætte med at hævde, at skaberen af universets skaber også er skabt, og således vil det fortsætte i det uendelige. På samme måde som det er umuligt at have bogen i hænderne, hvis der var et uendeligt antal personer på ventelisten før vedkommende, er det umuligt at universet eksisterer, hvis der havde været en uendelig kæde af skabere.

Konklusionen bliver, at det mest fornuftige svar, man kommer til er, at Skaberen af universet må være evig, har altid eksisteret og vil altid eksistere. Koranen beskriver Allah som (oversættelse af betydningen): ”… Den Evige og uafhængige. Han hverken føder eller er selv blevet født…”4 I et andet vers står der (oversættelse af betydningen): ”Han er Den Første og Den Sidste…”5

Skaberen er anderledes end Sin skabelse

Skaberens natur må være anderledes end skabelsens natur fordi, hvis deres natur var den samme, så ville vi sidde tilbage med det samme, altså mere skabelse. Det er fordi at være en uskabt skaber, er det stik modsatte af at være en skabt skabning. Til sammenligning: vådt kan ikke pr. definition være tørt, noget kan ikke være i eksistens og i ikke-eksistens samtidig. To helt modstridende ting kan ikke have samme natur. Skaberen er dermed heller ikke i skabelsen ej heller er skabelsen i skaberen, for det vil indebære at noget uskabt er i noget skabt eller noget skabt er i noget uskabt. Noget som eksisterede før al skabelse kan ikke være bundet af skabelsens rammer og heller ikke have samme natur som det som er skabt ved at blandes ind i det skabte.

Selvom Skaberen har visse egenskaber med samme navn som skabte væsener kan have, er disse egenskaber ikke lige fordi skabelsen må være anderledes end Skaberen. Hvis Skaberen f.eks. har egenskaben barmhjertighed, så kan menneskets barmhjertighed ikke sammenlignes med Skaberens barmhjertighed. Skaberens egenskaber er absolutte og fuldkomne i sin form mens skabelsen egenskaber er begrænsede. Koranen siger om Allah (oversættelse af betydningen): ”… der er intet som er lig Ham.”6

Skaberen er hverken mand eller kvinde

Der er ikke noget som tilsiger, at Skaberen er hankøn, hunkøn eller intetkøn. Selvom ordet ”Han” ofte bruges for at omtale Skaberen, refererer det ikke til kønnet. Dette er bare en talemåde, og det er indforstået, at man ikke taler om køn. Det at hævde, at Skaberen har et køn på samme måde som vi mennesker eller dyr har et køn, vil være at gøre skaberen lig skabelsen.

Skaberen har visdom og vilje

Måden dette univers og mennesket er designet på, den perfekte kombination og fintuning af alle de rette elementer, som skal være til stede for at tillade, at vores eksistens kan finde sted, kræver visdom af den, som har fået det hele til at ske. Det at Skaberen faktisk fik det til at ske viser, at Skaberen har en vilje. Samtidig er universet rationelt indrettet og reguleret af love. Denne rationalitet og disse lovmæssigheder indikerer en intelligens, da det at lovgive kræver intelligens.

Skaberen har viden om alt

Skaberen har viden om fortiden, nutiden og fremtiden. Det må være sådan for det er Skaberen, som har skabt det hele og Skaberen er ikke bundet af det, vi oplever som tid. Koranen siger om Allah (oversættelse af betydningen): ”… Han ved, hvad der sker med dem i denne verden, og hvad som vil ske med dem i det hinsidige, og de omfatter ikke noget af Hans viden undtagen det, Han tillader …”7

Skaberen er kun én

Der kan kun være én unik, evig, selvforsynende og intelligent skaber med vilje, som er uafhængig af tid og rum. Hvis der var mere end én ville de nævne egenskaber ikke kunne finde sted. Der kan ikke eksistere to eller tre, som er evige og ubegrænset af tid og rum. For argumentets skyld, hvis der skulle kunne eksistere flere selvforsynende, uafhængige og intelligente skabere af universet, ville der før eller siden opstå uenigheder mellem dem. Når uenighederne opstod ville kun én have fået sin vilje eller tilintetgjort de andre, eller så ville universet kollapse pga. deres indbyrdes stridigheder. Hvis én fik sin vilje, ville vedkommende være de andre overlegen. Hvis én tilintetgjorde de andre, ville de andre ikke være evige. Hvis de bekrigede hinanden indbyrdes, ville universet ikke kunne eksistere med den orden vi kan observere i rummet, på jorden og i vort daglige liv. Med andre ord, der kan kun være én evig, intelligent og selvforsynet skaber af alt. Så hvordan man end ser på det, er det rationelt at Skaberen kun er én, og der findes heller ikke noget bevisgrundlag for at påstå, at der er flere skabere. Koranen siger (oversættelse af betydningen): ”Allah har ikke født nogen søn, og der er ingen guder sammen med Ham. (Hvis der havde været flere guder), ville visselig enhver gud tage det, den havde skabt, og nogen af dem ville forsøge at overkomme andre. Æret være Allah over, hvordan de beskriver Ham.”8 En lille ting at bemærke er, at i Koranen betegner Gud sig selv som ”Vi”. I denne kontekst menes der ikke, at der er flere guder. Dette er kun en betegnelse for respekt og formalitet.

Skaberen er almægtig

Ud fra det vi kan observere af skabelsen og den information vi har, er det rationelt at konkludere at Skaberen har magt til at gøre det Skaberen vil i overensstemmelse med de egenskaber, som Skaberen har. Skaberen har magt fordi Skaberen har skabt hele universet, alle skabninger vi kender til og alt andet, som eksisterer. Koranen siger om Skaberen (oversættelse af betydningen): ”Velsignet er Ham i Hvis hånd er herredømmet, og Han har magt over alle ting.”9 Skaberen gør kun det, som er i Hans natur fordi noget andet vil ikke længere være en beskrivelse af Skaberen ud fra de præmisser, vi er blevet enige om. F.eks. så er Skaberens natur, at Han er evig, dvs. at Skaberen aldrig ophører med at eksistere. Hvis nogen hævdede, at Skaberen eller en del af Skaberen døde, vil det være en fejlpåstand fordi universets eksistens nødvendiggør en evig skaber.

Konklusion

Vi har tidligere konkluderet, at den mest rationelle forklaring på vores og universets eksistens er, at der findes en skaber som har skabt os. Vi ved nu, at denne skaber er den første årsag, uafhængig af alt, ubegrænset af tid og rum, evig, anderlederes fra Sin skabelse, med visdom og vilje, har viden om alt, og er kun én og almægtig.

Før du går videre, kan det være, at du har nogle spørgsmål, som du føler, at du må have svar på:

  1. Hvorfor findes der ondskab og lidelse?
  2. Modbeviser evolutionsteorien Gud?
  3. Hvorfor kan vi ikke se Gud?
  4. Har universet en begyndelse?
  5. Kan der være andre forklaringer på universets finjustering?
  6. Modbeviser spontane hændelser i kvantevakuum Guds eksistens?
  7. Er universets størrelse et tegn på dårligt design?

Såfremt du ikke har så meget tid eller ikke har behov for at gå i dybere igennem de nævnte spørgsmål, er de næste og vigtigste spørgsmål, som dukker op, de følgende: Hvad er meningen med livet? Hvorfor er vi egentlig her? Hvad er det Skaberen vil have fra os? Det næste bliver da at udforske disse spørgsmål og finde ud af, hvad meningen med livet virkelig er.


[1] - Se Stephen William Hawking og George F.R. Ellis, «The Cosmic Black-Body Radiation and the Existence of Singularities in our Universe,» Astrophysical Journal 152 (1968): 25-36; Stephen William Hawking og Roger Penrose, «The Singularities of Gravitational Collapse and Cosmology,» Proceedings of the Royal Society of London 314-A (1970) 529-548.
[2] - Se Mark Eastman og Chuck Missler, The Creator: Beyond Time and Space (Costa Mesa, CA: The Word For Today, 1996) 11.
[3] - Oversættelse af Koranen, kap. 29 vers 6.
[4] - Oversættelse af Koranen, kap. 112 vers 2-3.
[5] - Oversættelse af Koranen, kap. 57 vers 3.
[6] - Oversættelse af Koranen, kap. 112 vers 4.
[7] - Oversættelse af Koranen, kap. 2 vers 255.
[8] - Oversættelse af Koranen, kap. 23 vers 91.
[9] - Oversættelse af Koranen, kap. 67 vers 1.