Findes Gud?

Mennesket har stort set altid troet på en eller anden form for højere magt og sat sin lid til denne magt. Med teknologiens fremgang er vi blevet for optaget af verden til at reflektere over universets opståen. Det vil dog alligevel ikke få spørgsmålet til at forsvinde: Findes der virkelig en Gud?

Hvordan bedømmer man, hvad der er rigtigt og forkert?

Der er nogle ting, som kaldes universelle. Det vil sige, at man ikke stiller spørgsmålstegn ved deres rigtighed. For eksempel: en del af noget er mindre end det hele. Det at en ting er mindre end hele tingen er en universel ide som alle accepterer. Et andet eksempel er, at noget ikke kommer fra intet. Et tredje eksempel er, at orden ikke spontant kan opstå ud af kaos. Et fjerde eksempel kan være, at man ikke kan have en firkantet cirkel eller omvendt; man kan ikke have en firkant som er cirkelformet. Dette er sund fornuft, og alle med en almindelig sund fornuft vil sige sig enige i dette.

Når vi skal træffe et valg bruger vi automatiske vores fornuft til at tage afgørelsen. Hvis du for eksempel er sulten og har et køleskab foran dig og en skraldespand, vil du ikke gå til skraldespanden for at se efter mad. Forestil dig en mand i fængselsuniform dukker op med håndjern foran din dør. Manden hævder, at han arbejder for energiselskabet, og at han er kommet for at inspicere din elmåler. Vil du lukke ham ind? Hvis du bruger din almindelige sunde fornuft, så vil du nok ikke lukke manden ind; han er jo tydeligvis forvirret, hvis han i fængselsuniform kommer og regner med, at han skal tjekke din elmåler. Selv hvis en person, som så troværdig ud havde dukket op foran din dør, ville du bede om at få lov til at se noget ID, som kunne bekræfte at vedkommende arbejder for det energiselskab, som leverer varmen til dit hjem.

Denne fornuft som vi bruger hele livet i gennem til at træffe afgørelser, bør vi også anvende, når det kommer til det store spørgsmål om Gud. Rigtig nok så er vores intellekt begrænset og ikke i stand til at forstå alt, men helt at afvise fornuften og rationalet på baggrund af dette vil ikke føre til noget konstruktivt. Det vil kun føre til selvmodsigelser og blind tro på koncepter vi i realiteten ville afvise, hvis de påvirkede vores hverdag. Du ville for eksempel i praksis ikke have søgt efter mad i skraldespanden, hvis køleskabet stod foran dig, selvom man i teorien kan tro på, at der kan ligge bedre mad i en uåbnet skraldespand på lige fod med et uåbnet køleskab. Hvis vi er konsekvente i brugen af vores fornuft, når vi tager stilling til spørgsmål i livet, som kan påvirke os, må vi også være konsekvente og bruge samme fornuft, når vi tager stilling til et af de største spørgsmål menneskeheden har stået overfor gennem tiden, også selvom resultatet måtte mishage os. Vi må anvende vores sunde fornuft til at vurdere, om der findes en skaber af universet og til at genkende kilder og troværdig information.

Vores eksistens er en realitet

For at undgå at svare på spørgsmålet om Guds eksistens vil nogen dele en tanke om, at det kan være, at vores eksistens kun er en illusion, eller at vi kun lever i en drøm. Dette er et vagt udsagn, som ikke kan bevises og som ikke har nogen basis i virkeligheden. Hvis man baserer sit liv på, at alt bare er en drøm, ville man ikke bruge tid på ting, man ikke kan lide. De fleste folk ville ikke orke at slide sig i gennem skolen, gå på arbejde eller i det hele taget gøre noget, som ikke føles godt lige nu og her. Det faktum, at vi faktisk lever vores liv i troen om, at det er virkeligt, giver os ingen grund til at undgå spørgsmålet om Guds eksistens baseret på dette argument.

Tre muligheder for universets begyndelse

Ifølge kosmologien blev universet til for ca. 14 milliarder år siden gennem den kosmiske hændelse kendt som Big Bang. Det allerførste spørgsmål man stiller sig selv er: Hvorfor eksisterer noget fremfor intet? Det kræver en forklaring. At universet kom til eksistens var ikke en nødvendighed fordi det en gang ikke eksisterede, så hvordan kan det have kommet til eksistens? Koranen siger (oversættelse af betydningen):

”Blev de skabt af intet eller var de selv skaberne? Skabte de himlene og jorden? Nej, de er ikke selv sikre.” 1

Der findes tre muligheder for universets begyndelse:

  1. Universet kom til eksistens ud af intet
  2. Universet skabte sig selv
  3. Noget eller nogen forårsagede universets eksistens

Der er i realiteten kun disse tre muligheder. Selvom man prøver at komme med andre forklaringer på universets oprindelse, vil det samme spørgsmål kunne stilles og man sidder igen med de samme tre muligheder. Hvis nogen f.eks. siger, at universet udviklede sig, så vil du stadig sidde tilbage med det samme spørgsmål om universets oprindelse? Hvor kom det fra? Hvem startede det? Såfremt to af disse muligheder kan bevises at være usande og det tredje hverken kan bevises at være sandt eller falsk, må det tredje rationelt set være rigtigt fordi universet eksisterer. Nogen vil måske sige, at der kan være flere muligheder som vi ikke kender til. Svaret på dette er, at der kan være information om hvad som helst i livet, som vi ikke ved noget om, men de vi gør er at forholde os til den information, vi har. Vi kan ikke basere vores liv på potentiel viden, som muligvis eksisterer, men som vi ikke ved noget om. Antag at nogen sagde, at det kan være, at vi i fremtiden opdager at det at drikke vand fører til kræft. Du ville ikke stoppe med at drikke vand fordi det muligvis i fremtiden kan være, at vi opdager noget nyt, som kun er baseret på spekulation. Du ville forholde dig til den information, som er tilgængelig. Det samme gælder i tilfældet om universets begyndelse og de tre svarmuligheder.

1. Kan universet være kommet til eksistens ud af intet?

Den første mulighed, at ”universet er kommet til ud af ingenting” kan ikke være korrekt da vi aldrig i historien har set noget komme fra intet. Vi har aldrig oplevet at noget kan komme til eksistens fra absolut ingenting fordi ud af ingenting kommer ingenting. Dette er et unægtelig filosofisk princip, som P. J. Swart i sin udgivelse About Time forklarer:

”Hvis der er noget vi finder utænkeligt, så er det at noget kan opstå fra ingenting.” 2

Hvis nogen sagde til dig, at en elefant opstod fra intet lige udenfor dit hus ville du ikke tro på vedkommende. Hvis personen fortsat insisterede ville du tro, at vedkommende var skør. Selv hvis du gik ud foran din dør for at tjekke om der var en elefant, og du til og med så en elefant med dine egne øjne, ville du aldrig acceptere påstanden om, at den opstod ud af ingenting. Du ville prøve at rationalisere situationen og måske tænke, at der var et cirkus i nærheden, som den var løbet væk fra. Du ville aldrig acceptere påstanden om, at den var kommet ud af ingenting fordi vores erfaring fortæller os, at dette ikke er muligt. Hvis du havde fundet en sofistikeret genstand, du aldrig havde set før eller vidste hvor kom fra, ville du rationelt set have antaget, at nogen havde lavet den og ikke at den var et produkt af ’intet’. Selvom du ikke vidste hvem der havde skabt denne genstand ville selve genstandens eksistens være et bevis på eksistensen af genstandens skaber.

Nogen kan hævde, at i et kvantevakuum kan noget opstå fra det som nogle fysikere betegner som ”intet”. Det er vigtigt at pointere, at den virkelige forståelse af ’intet’ ikke bør blandes med det ’intet’ som nogle fysikere snakker om i forbindelse med kvantemekanikken. At blande disse to ting sammen er misvisende fordi kvantum er ’noget’. I kvanteteorien er vakuum et felt af energi, som gennemstrømmer hele universet. John Polkinghorne, en videnskabsfilosof, forklarer, at kvantevakuumet ”… er ikke ’ingenting’, det er en struktureret og svært aktiv enhed.” 3 Så noget kan ikke opstå fra absolut intet.

2. Kan universet have skabt sig selv?

Den anden mulighed som siger at ”universet skabte sig selv” kan ikke være sand fordi det at skabe sig selv indebærer at være i eksistens ikke-eksistens samtidig. Det er en selvmodsigelse og en umulighed at både eksistere og ikke-eksistere samtidig. For at gøre det enkelt kan det sammenlignes med at føde sig selv. Enhver person som bruger en vis grad af fornuft vil være enig i, at et menneske som ikke eksisterer hverken kan føde sig selv eller nogen andre. Ideen om at føde sig selv er bare en ide, som ikke har rod i virkeligheden. På samme måde er ideen om, at universet skabte sig selv kun ord, som ikke har rod i virkeligheden.

3. Nogen eller noget forårsagede universets tilblivelse

Den tredje mulighed som siger, at ”noget eller nogen forårsagede universets eksistens” kan ikke modbevises. Kun det faktum, at det ikke kan modbevises er nok for den fornuftige person til at konkludere, at ud fra den information vi i dag har tilgængelig, må dette være rigtigt eller det mindste det mest sandsynligvis rigtige fordi vi ved, at universet eksisterer, og at det engang kom til eksistens. Som nævnt tidligere, når vi kun har tre mulige svar på årsagen til universets tilblivelse og to af dem er modbevist og det tredje fortsat står som en reel mulighed, må det tredje være korrekt fordi det er den eneste mulighed, som forklarer universets tilblivelse.

Universet er finjusteret

Der er mange flere beviser for at universets tilblivelse bedst forklares med en skaber. Koranen siger (oversættelse af betydningen):

”Og det er Ham som spredte jorden ud og i den placerede han rodfæstede bjerge og floder; og fra alle frugterne lavede Han to i par; Han gør så natten dækker dagen. Sandelig i disse er der tegn for folk, som tænker sig om.” 4

Bare ved at reflektere over naturens skønhed, de forskellige fantastiske dyrearter og hvor utroligt et væsen mennesket er, så burde det være vanskeligt for en at tro, at alt dette er blevet til af sig selv. Forskere har i tillæg opdaget, at eksistensen af intelligent liv afhænger af en kompleks og delikat balance af initialbetingelser som må være finjusteret i en grad som bogstavlig talt er ubegribelig og uberegnelig. Når vi reflekterer over verdens natur ser vi orden overalt; fra vandets cyklus til jordens bevægelse rundt om solen. Næsten alt ved universets grundlæggende struktur – f.eks. de grundlæggende love og parametre for fysik og den oprindelige fordeling af stof og energi – er balanceret på et knivsæg for at liv skal kunne opstå. Den eminente Princeton-fysiker Freeman Dyson bemærker:

”Der er mange heldige ulykker i fysik. Uden disse ulykker kunne vand ikke eksistere som væske, kæder af karbonatomer kunne ikke danne komplekse organiske molekyler, og hydrogenatomer kunne ikke danne brudbare broer mellem molekyler.” 5

Kort sagt: livet som vi kender det ville ikke have været muligt.

Forskere kalder denne ekstraordinære balancering af fysikkens parametre og initialbetingelserne af universet: ”finjusteringen af kosmos”. Fysikteoretiker og populærvidenskabelig forfatter, Paul Davies – hvis tidlige værker ikke var særligt positive stemte overfor teisme – hævder i forbindelse med den grundlæggende struktur af universet, at indtrykket af design er overvældende”. [6]

Tilsvarende, i respons til den livstilladende finjustering af kerneresonanserne, som er ansvarlig for oxygen- og karbonsyntesen i stjerner, erklærer den berømte astrofysiker Sir Fred Hoyle: 

”Jeg tror ikke, at nogen forskere, som undersøgte beviset ville tage fejl i at drage den slutning, at kernefysikkens love bevidst er blevet designet, når det gælder konsekvenserne, som de producerer inde i stjerner. Hvis det er sådan, så er mine tilsyneladende tilfældige indfald blevet en del af en klogt udtænkt plan. Hvis ikke så er vi tilbage igen til en kolossal sekvens af uheld og tilfældigheder.” 7

Fysikeren Stephen Hawking kommenterede følgende om universets orden:

”Det overvældende indtryk er ordenen, desto mere vi finder ud af om universet, desto mere ser vi, at det er styret af rationelle love.” 8

Eksempler på universets finjustering

Der findes mange eksempler på, at universet er finjusteret på en sådan måde, at hvis det havde været bare en lille bitte smule anderledes, ville liv på jorden have været umuligt. Her følger nogle eksempler:

  1. Hvis den indledningsvise eksplosion af Big Bang havde været anderledes i styrke med så lidt som én del i 1060, ville universet enten have kollapset ind i sig selv med det samme eller ekspanderet alt for hurtigt til at stjerne kunne dannes. I begge tilfælde ville liv være umuligt. [9] Som John Jerfferson Davis påpeger: "En nøjagtighed på én del i 1060 kan sammenlignes med at affyre en kugle mod et lyn på én tomme som ligger på den anden side af det observerbare univers, tyve milliarder lysår ude, og træffe målet." [10]
  2. Den kendte astrofysiker Stephen Hawking siger: ”Hvis ekspansionsraten et sekund efter Big Bang havde været kun en hundrede-tusinde-million-millionte-del langsommere, ville universet have kollapset før den nogensinde nåede sin nuværende størrelse.[11]
  3. Beregninger indikerer, at hvis den stærke kernekraft – kraften som binder protoner og neutroner sammen i et atom – havde været stærkere eller svagere med så lidt som 5%, ville liv være umuligt. [12]
  4. Hvis neutronen ikke var omtrent 1,001 gange massen af protonet, ville alle protoner have disintegreret til neutroner eller alle neutroner ville have disintegreret til protoner og således ville liv ikke være muligt. [13]
  5. Hvis den elektromagnetiske kraft var lidt stærkere eller svagere, ville liv være umuligt pga. en række forskellige årsager. [14]
  6. Fysikeren P. C. W. Davies har beregnet, at en ændring i styrken af tyngdekraften eller den svage kernekraft med bare én del i 10100 ville have forhindret et livstilladende univers. Den kosmologiske konstant som driver inflationen af universet, og som er ansvarlig for den nyligt opdagede acceleration af universets ekspansion, er uforklarligt finjusteret til omkring én del i 10120. Den matematiske fysiker og professor ved universitetet i Oxford, Roger Penrose, har beregnet at oddsene for at Big Bangs lave entropitilstand eksisterer ved en tilfældighed er i størrelsesordenen én af 1010^123. Penrose kommenterer: ”Jeg kan ikke engang huske at have set noget som helst andet i fysik, hvor dets nøjagtighed er kendt for at nærme sig, slet ikke i nærheden, et tal som én af 1010^123.” [15] Og det er ikke bare hver eneste konstant eller kvantitet som må være perfekt finjusteret; deres forhold til hinanden må også være finjusteret. Så usandsynlighed er multiplaceret med usandsynlighed og igen multipliceret med usandsynlighed indtil vores sind er fyldt med uforståelige tal.

Kan finjusteringen have sket af sig selv?

Siden universet er finjusteret på en sådan utrolig måde er det naturligt at stille spørgsmål ved hvordan denne finjustering kan have forekommet. Robin Collins med doktorgrad i fysik fra universitetet i Texas ved Austin, og doktorgrad i filosofi fra Universitetet i Notre Dame, siger: ”Man kan tænke på hver forekomst af finjustering som en radiotuner: medmindre alle indstillingerne er sat nøjagtig korrekt, ville liv være umuligt. Man kan også tænke på universets initialbetingelser og fysikkens grundlæggende parametre, som en dartskive der fylder hele galaksen og vilkårene, som er nødvendige for at liv kan eksistere, som et lille 30 cm bredt hul: medmindre pilen traf hulet, ville liv ikke være muligt. Det faktum at indstillingerne er perfekt sat, eller at pilen har ramt målet, tyder stærkt på at nogen justerede indstillingerne eller sigtede pilen. For det virker enorm usandsynligt at et sådan sammentræf kunne have forekommet ved en tilfældighed." [16]

Abraham Cressy Morrison, en amerikansk kemiker og tidligere præsident af New York Academy of Sciences, skrev: ”Antag at du lægger ti mønter i lommen markeret med et talt fra en til ti og ryster godt. Prøv nu at tage dem ud i en rækkefølge fra en til ti ved at lægge mønten tilbage hver gang og ryste alle på ny. Matematisk set ved vi at chancen for at trække nummer et først er én af ti; for at trække en og to efter hinanden er én af 100; for at trække en, to og tre efter hinanden er én af 1000 og så videre. Chancen for at trække alle, fra nummer et til nummer ti i rækkefølge, ville nå det utrolige tal én af ti milliarder. Med samme ræsonnement er så mange ordnede forhold nødvendige for livet på jorden, at de umuligt kunne have eksisteret i korrekt sammenhæng ved en tilfældighed.” [17] Gud siger i Koranen (oversættelse af betydningen): ”Vi vil vise dem Vore tegn i universet og i dem selv indtil det bliver klart for dem, at dette er sandheden …” [18]

Din mobiltelefon

Tag for eksempel din mobiltelefon. Den er lavet af glas, plastik og metal. Glas kommer fra sand, plastik kommer fra olie og metal er udvundet af jorden. Forestil dig at du gik i ørkenen (hvor der er meget olie, sand og metal i jorden), og du fandt en mobiltelefon liggende der. Ville du tro, at den blev til af sig selv? – at solen skinnede, viden blæste, lynet slog ned, olien boblede op til overfladen og blandede sig med sandet og metallet, og i løbet af millioner af år udviklede mobilen sig ved en tilfældighed? Ingen ville tro på en sådan forklaring. En mobiltelefon er en finjusteret genstand, som er sat sammen på en organiseret måde, så det vil være fornuftigt at tro, at den har en organisator. På samme måde, når vi ser universets finjusterede orden, er det fornuftigt at sige, at universet har en organisator. At insistere på at universet er kommet til ved en tilfældighed er vanskeligere at tro end at din mobiltelefon er kommet til eksistens i en ørken ved en tilfældighed. Man kan fortsætte med at insistere på, at det er en lille chance for, at universet er kommet til ved en tilfældighed på samme måde som man kan insistere på, at mobiltelefonen også er et resultat af en tilfældighed, men ingen fornuftig person vil tro på noget så absurd. Den bedste og mest fornuftige forklaring på hvordan denne utrolige finjustering af universet er kommet til, er Guds eksistens.

Menneskets natur

Ifølge et treårigt internationalt forskningsprojekt ledet af to akademikere ved universitetet i Oxford, har mennesker naturlige tendenser til at tro på Gud og et liv efter døden. Dette projekt som kostede 1,9 millioner pund involverede 57 forskere som udførte over 40 separate studier i 20 lande som repræsenterer en række forskellige kulturer herunder traditionelt religiøse og ateistiske samfund. Projektet blev kaldt The Cognition, Religion and Theology Project, og blev ledet af Dr. Justin Barret fra Centre for Anthropology and Mind ved universitetet i Oxford. Projektet var baseret på forskning fra en række fagområder herunder antropologi, psykologi, filosofi og teologi. [19]

Resultaterne af dette omfattende forskningsprojekt er opsigtsvækkende, og viser at børn har en medfødt gudstro. Dr. Justin Barret siger: ”De sidste ti år har en overvægt af videnskabelige beviser vist, at meget mere ser ud til at være indbygget i barnesindets naturlige udvikling end vi en gang troede. Dette indebærer et anlæg for at se den naturlige verden som formet og meningsfuld, og at et slags intelligent væsen står bag denne mening…” [20] Han tilføjer: "Hvis vi anbragte en håndfuld (børn) på en ø og de opdragede sig selv […] så ville de tro på Gud.” [21] Hans svar på hvorfor nogen skulle tro på Gud er at vores sind er udformet til at gøre det. Det er unaturligt for mennesket ikke at tro på Gud. Dr. Olivera Petrovich er udviklingspsykolog og ekspert på religionspsykologi ved universitetet i Oxford. Hun siger at troen på Gud udvikles naturligt, og at ateismen definitivt er et erhvervet standpunkt. [22] Professor Roger Trigg fra Oxford universitet – som var med til at lede forskningen sammen med Dr. Justin Barret – sagde: ”Vi har samlet en mængde bevis som tilsiger, at religion er et fælles faktum af menneskelig natur på tværs af forskellige samfund.” [23]

Så hvor kommer den naturlige tro på Gud fra? Da denne tro er medfødt, kan vi ikke sige, at den er lært af samfundet. Folk har til alle tider i gennem historien troet på Gud og forskningen bekræfter, at der ser ud til at være noget indbygget i menneskesindet, som gør at man tror. Den bedste forklaring på denne tro er, at Gud har placeret den i menneskeheden. At anerkende Gud er ikke bare fornuftigt, det er en del af menneskets natur. Islams sidste profet – Muhammed (fred være med ham) – fortalte os over 1400 år før resultaterne fra denne forskning blev fundet: ”Sandelig min Herre befalede mig, at jeg skal lære jer det, som I ikke ved og som Han har lært mig i dag: ’[…] Jeg skabte alle Mine tjenere med en naturlig tro på Gud …’” [24]

Konklusion

Du har læst flere uafhængige grunde til hvorfor det er meningsfuldt at tro på Gud. Vi kan konkludere at den mest rationelle forklaring på vores og universets eksistens er, at der findes en skaber som har skabt os. Dette er noget som enhver fornuftig person vil kunne komme frem til. Det som ofte hindrer folk i at anerkende Skaberen er ikke, at de synes det er irrationelt, men hellere det, at folk forkynder irrationelle koncepter om Gud som strider med sund fornuft. Det næste vi må gøre er at forstå, hvad der menes med ”Gud” eller ”Skaberen” og hvilken natur Skaberen af universet virkelig har.


[1] - Oversættelse af Koranen, kap. 52 vers 35-6
[2] - P. J. Swart, About Time (Amsterdam og Oxford: North Holland Publishing Co., 1976) 117-9.
[3] - John Polkinghorne og Nicholas Beale, Questions of Truth (Louisville, KY: Westminster John Knox Press, 2009) 41.
[4] - Oversættelse af Koranen, kap. 13 vers 3.
[5] - Freeman Dyson, Disturbing the Universe (New York: Harper and Row, 1979) 251.
[6] - Paul Charles William Davies, The Cosmic Blueprint: New Discoveries in Nature's Creative Ability to Order the Universe (New York, Simon and Schuster, 1988) 203.
[7] - Fred Hoyle, Religion and the Scientists (N.p.: n.p, 1959). Sitert i John Barrow og Frank Tipler, The Anthropic Cosmological Principle (Oxford: Oxford University Press, 1986) 22.
[8] - Gregory Benford, «The Time of His Life,» Sydney Morning Herald 28. april 2002.
[9] - Se Paul Charles William Davies, The Accidental Universe (Cambridge: Cambridge University Press, 1982) 90-1.
[10] - Se John Jefferson Davis, «The Design Argument, Cosmic ‘Fine-tuning’, and the Anthropic Principle,» The International Journal of Philosophy of Religion (n.d.): 140.
[11] - Stephen Hawking, A Brief History of Time: From the Big Bang to Black Holes (London: Guild Publishing, 1990) 39 og 121-2.
[12] - Se John Leslie, Universes (New York: Routledge, 1989) 4 og 35; John Barrow og Frank Tipler, The Anthropic Cosmological Principle (Oxford: Oxford University Press, 1986) 322.
[13] - Se John Leslie, Universes 39-40.
[14] - Se John Leslie, «How to Draw Conclusions From a Fine-Tuned Cosmos,» Physics, Philosophy and Theology: A Common Quest for Understanding, Robert Russell m.fl. (Vatican City State: Vatican Observatory Press, 1988) 299.
[15] - Roger Penrose, «Time-Asymmetry and Quantum Gravity,» Quantum Gravity 2, ed. C. J. Isham, Roger Penrose og D. W. Sciama (Oxford: Clarendon Press, 1981) 249.
[16] - Robin Collins, «The Fine-Tuning Design Argument: A Scientific Argument for the Existence of God», Discovery Institute, 1. september 1998, Web, 29. mars 2014. <http://www.discovery.org/a/91>.
[17] - Abraham Cressy Morrison, «Seven Reasons Why a Scientist Believes in God,» Reader's Digest januar 1948.
[18] - Oversættelse af Koranen, kap. 41 vers 53.
[19] - Se Press Trust of India, «It's natural to believe in God: Oxford study,» CNN-IBN Live, 12. maj 2011, Web, 29. marts 2014. <http://ibnlive.in.com/news/its-natural-to-believe-in-god-oxford-study/152066-19.html>.
[20] - Citeret i Martin Beckford, «Children are born believers in God, academic claims,» The Telegraph, 24. november 2008, Web, 29. marts 2014. <http://telegraph.co.uk/news/religion/3512686/Children-are-born-believers-in-God-academic-claims.html>.
[21] - Citeret i Beckford

[22] - Se Barney Zwartz, «Infants 'have natural belief in God',» The Age National, 26. juli 2008, Web, 29. marts 2014. <http://theage.com.au/national/infants-have-natural-belief-in-god-20080725-3l3b.html>.
[23] - Se Tim Ross, «Belief in God is part of human nature - Oxford study,» The Telegraph, 12. maj 2011, Web, 29. marts 2014.

[24] - Berettet af Muslim ibn al-Hajjaj, Sahih Muslim, bok 40 hadith 6853.