Koranen og videnskaben

Videnskaben har uden tvivl forandret verden. Videnskaben ophøjer nærmest sagt vores levevilkår samt forståelsen for sammenhængen mellem verden og universet. Det er ikke en underligt, at videnskaben for mange, er en målestok for sandhed eller den eneste måde, hvorigennem man kan opnå sand viden om mennesket, livet og universet.

Men på trods af, at videnskaben er fænomenal, formår den ikke at svare på alle spørgsmål. Den er begrænset og er ej heller den eneste måde, hvorigennem man forstår virkeligheden.

Videnskabens begrænsninger

Påstanden om at videnskaben er den eneste metode for opnåelse af viden omkring mennesket, livet og universet, er misvisende. Det er fordi videnskaben er begrænset til, hvad man kan observere. Videnskaben kan ikke måle eller veje på moral; hvad der er ret eller slet. Videnskaben fortæller os, hvad der er og ikke hvad der bør være. I den forstand er videnskaben amoralsk; det er ikke et brugbart værktøj for at tage moralske beslutninger. Selvom den måske kan bruges til at understøtte bestemte beslutninger, så er etiske beslutninger uden for videnskabens rækkevidde.

Videnskaben kan ej heller bekræfte logiske sandheder. Overvej følgende eksempel:

  1. Alle ugifte mænd er ungkarle
  2. John er en ungkarl
  3. Derfor er John en ugift mand

Denne sandhed er betinget af logisk sammenhæng. Disse sammenhænge er ekstremt vigtige, når vi drager konklusioner. Denne ungkarl-syllogisme er sand, fordi dens to logiske præmisser nødvendigvis medfører en tredje, som er sand. Videnskaben formår på den anden side ikke at vise, hvordan disse logiske sammenhænge holder stik.

Videnskab frembringer ikke sikker vished

Videnskaben er ikke kun begrænset, idet den ikke formår at besvare spørgsmål om liv og virkelighed, men den formår heller ikke bringe vished. Vished er et ord, som videnskabsmænd generelt vælger at undgå pga. induktion. Induktion er midlet man bruger i videnskab for at drage konklusioner fra eksperimentets data. Induktion består af et bestemt antal observationer og stopper ved et resultat, der måske hjælper med at forstå den næste observation eller efterfølgende observationer. Straks opdager man, at induktion ikke fører til vished, for man kan ikke garantere, at det næste observation vil føre til det samme resultat som den forudgående. Det skyldes risikoen for at nyere observationer ikke stemmer i overens med det forrige. På den måde ændrer videnskaben sig konstant. Det manifesterer sig fx i, at man den ene dag læser, at forskerne har fundet ud af, at kaffe er godt for hjertet, og den næste dag, har andre fundet ud af, at det er skadeligt og man bør holde sig fra det. Dette sker med mange ting.

Derfor er videnskaben ikke en tilstrækkelig målestok for sandheder. Videnskaben ændrer sig og udvikler sig, hvorimod religiøse dogmer er statiske, uforanderlige og tidsløse. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at religion og videnskab er uforeneligt – slet ikke når det gælder Islam.

Islam og videnskab

Islam har aldrig lidt de samme historiske begivenheder, som det var tilfældet med Europa. Det er en kendsgerning, at kirkens autoritet gennem middelalderen ville nedkæmpe enhver videnskab, som var i modstrid den kristne doktrin. Derimod faciliterede Islam videnskab. Videnskabshistoriker David C. Lindberg påpeger, at det var den muslimske videnskabsmand, Ibn Al-Haytham, som stod bag den videnskabelige metodologi, som man kender den i dag.1 Og professor, historiker og ekspert i arabisk, Thomas Arnold, fremhævede, at det var det islamiske rige i Spanien, der lagde fundamentet for den europæiske renæssance:

”Det islamiske rige i Spanien er blandt de lysende sider i Europas middelalders historie. Dets indflydelse havde nået forbi Provence og hen til flere europæiske lande. Med sig havde det bragt ny poesi og en berigende kultur. Herfra modtog de kristne lærde græsk filosofi og videnskab, hvilket bevægede deres tanker hen til hvad der i dag kaldes renæssancen.” 2

Så hvad er sammenhængen mellem Islam og videnskab? Hvad er det konkrete forhold mellem Guds bog – Koranen - og videnskab?

Koranen er en bog, der tilskynder mennesket til refleksion over sig selv og dets omgivelser. Koranen nævner viden over 100 gange. Den opfordrer til tænkning:

”Dette verdslige liv kan sammenlignes med regn, Vi sender ned fra himlen. Det gennemtrænger jordens vækst, som mennesker og husdyr lever af. Når jorden så har taget sine fineste klæder på og er udsmykket, og dets beboere tror, at de har magten over den, så kommer vores bud om natten eller dagen, hvorpå vi gør det til en stub, som om den ikke havde blomstret dagen før. Se hvorledes Vi forklarer tegnene og dets detaljer til et folk, der reflekterer. ” 3

Den mærkværdige Koran

Koranen appellerer til forskellige intellektet af forskellige målgrupper. Hvert eneste ord den bruger for at beskrive naturen har mange betydninger. Disse ord kan indeholde både en forhistorisk samt nutidig forståelse af den naturlige verden. Derudover forholder de sig også til de ikke-videnskabelige områder af spiritualitet og moral. For at forstå det, bliver man nødt til at udforske det ovennævnte vers.

Versene er indikationer, der peger mod Gud som værende den eneste enhed værdig at tilbede. De hjælper også med at forstå og sætte pris på Guds majestæthed, magt, herlighed, barmhjertighed og kærlighed. Versene er ikke for at give faglig info om videnskab. I lyset af det, siger den pakistanske tænker og lærd Amin Ahsan Islahi:

”Henvisningen til skabelsen af himlene og jorden tyder på Skaberens enorme magt og vilje. Måden disse er formet vidner om det unikke i hans værk og forbløffende visdom. Det gælder også den gavnlige natur af skabelsen og dens harmoni med menneskets liv og behov samt nytten vi drager af det og er afhængige af. Dette indikerer den barmhjertighed og omsorg, han udviser over for sine tjenere. Derudover viser det også, at der er et højere formål med skabelsen af livet og universet.” 4

Eksempler fra Koranen

Hvordan formår Koranen så at appellere til forskellige mennesker i forskellige tider? For at besvare dette spørgsmål vil vi dykke ned i særlige vers og ord fra Koranen. Så vil vi se, hvordan de relaterer sig til forskellige menneskers forståelse på tværs af forskellige tider.

Himmellegemers kredsløb

”Og han er den, der har skabt natten og dagen og solen og månen, som begge svømmer (yasbahoon) hver sin bane.” 5

I det 7. århundrede, på tidspunktet for åbenbaring, blev ordet ’yasbahoon’ (at svømme eller flyde) brugt til at beskrive sol- og månebevægelse. Disse bevægelser kunne havde været spottet med det blotte øje af enhver araber i ørkenen. Men ordet giver også god mening i det 21. århundrede. Det kan sættes i sammenhæng med vores nuværende videnskabelige forståelse for himmelmekanik. Professor i islamiske studier, Muntasir Mir fra Youngstown State University belyser også dette:

”Ordet yasbahoon (at svømme eller flyde) i det pågældende vers gav mening for araberne i det 7. århundrede, fordi de kunne observere dette fænomen med det blotte øje. Det giver stadig mening for os pga. moderne videnskabelig opdagelser (himmelmekanik)." 6

Det påfaldende ved verset er, at det også indikerer, at solen flyder eller svømmer i et kredsløb. Dette ville med videnskabens briller være imod den gængse geocentriske forståelse dengang, hvor jorden var centrum af universet, og hvor selv solen kredsede om jorden. Så på dette tidspunkt ville verset have været videnskabeligt i modstrid med den gængse opfattelse. Senere blev det dog klart, at det var solen, som var centrum i vores solsystem, og først ved moderne videnskab fra det 21. århundrede fandt vi ud af, at solen også har sin egen bane i mælkevejen, som man også kan forstå ud fra verset.

Det har tit været sådan igennem tiden, at vers i Koranen, som synes at kunne handle om universet, var i modstrid med videnskaben på det pågældende tidspunkt, men altid har man set, når videnskaben udviklede sig, at den endte med at have samme holdning som Koranen om universet. Solens bane er et eksempel på dette.

Det menneskelige foster

”Så gjorde Vi al-Nutfah (sæddråben) til en ’alaqah…” 7

alaqahKoranen bruger ordet ’alaqah, som kan betyde en igle-lignende form eller noget der hænger. Det oversættes også til en slags blodklump.8 Dette ord beskriver et stadie i fosterudviklingen. Det mærkværdige er, at betydningen med blodklumpen passer til antikkens og hebræernes beskrivelse af fosteret9. Men interessant nok henviser ’alaqah også til en iglelignende form. Det kan ses i sammenhæng med sædcellens udseende10, som først blev opdaget i det 15. århundrede. På trods af at cellen kan ses med det blotte øje efter 22-25 dage, så er den ikke større end en hvedekerne og dens former og detaljer kan ikke ses uden et mikroskop.11 Mikroskopet blev opfundet i det 15. århundrede.12

Ydermere, så er det endnu mere påfaldende, at cellen sammenlignes med en igle. En igle klynger sig til sin vært og suger blod til sig som føde. Ligeledes lever cellen af næringen fra moderen. Visdommen her, er at man burde udvise ydmyghed og barmhjertighed over for sine forældre; især sin moder. De tildeler os deres næring for at muliggøre vores fødsel. Det burde også påminde det reflekterende menneske om, at han hverken er uafhængig, selvforsynende eller fri. Kendsgerningen om at vi allerede i livmoderen er afhængig af vores mødre burde give os en forståelse for, at vi er afhængige af hinanden og i sidste ende afhængige af Gud.

Sammenligningen mellem sædcellen og iglen er også foretaget af professor Lord Robert Winston fra Imperial College:

”Iglen indtager, hvad den behøver ved at suge blod fra hvad end den klynger sig til; i dette forsøg er det mig. Mens den suger mit blod, indtager den alt hvad den behøver for at leve. Den lever bogstavelig talt af mig. Graviditet minder om denne parasitiske forhold. I modsætning til iglen, suger fosteret ikke moderens blod, men den lever af de nødvendige stoffer som kommer fra blodet.” 13

Astronomi

Man har igennem tiden diskuteret, hvorvidt universet var statisk eller ej og om det havde en begyndelse i tid eller altid havde eksisteret. Mange troede, at universet altid havde været der og var statisk, men videnskaben siger nu efter blandt andre Einstein og Hubble i 1900-tallet, at universet udvider sig og havde en begyndelse i tid for omtrent 13.7 milliarder år siden. For 1400 år siden blev det åbenbaret i Koranen om Gud, at Gud skabte universet, hvormed det altså ville have haft en begyndelse og ikke altid havde været der:

”Al lovprisning tilkommer Allah, Som skabte himlene og jorden…” 14

“[Han er] Skaberen af himlene og jorden..." 15

Himlene og jorden er Koranens betegnelse for hele universet, både det observerbare univers og det vi ikke kan se.

Og videnskaben siger nu, at universet begyndte med ”The Big Bang'', hvor alt stoffet i universet i begyndelsen var tættere og samlet, og som efterfølgende blev spredt ved at universets rum ekspanderede. Dette synes også, at være blevet åbenbaret for 1400 år siden i Koranen:

“Har de som ikke tror ikke set, at himlene og jorden var en samlet enhed, og så separerede Vi dem?... '' 16

interstellar skyMan ved også nu med moderne videnskab, at galakser, stjerner og planeter dannes, når kæmpe (interstellare) skyer af gas og støv i universet gravitationelt sammentrækkes, hvilket også synes at være blevet åbenbaret i Koranen for 1400 år siden:

“Så vendte Han mod himlen, mens den var røg, og sagde til den og til jorden, ‘Kom (til eksistens), velvilligt eller modvilligt. De begge sagde, ‘Vi kommer velvilligt, adlydende.” 17

En røg er netop en blanding af gasser og partikler.

Vi ved også nu, at universet udvider sig. Gud siger i Koranen:

”Og himlen har Vi bygget med magt, og sandelig er Vi dens udvider (lamûsi’ûn)." 18

Koranen fremhæver, at Gud skabte universet med magt, og at han er den, der udvider det. Ordet der anvendes lamusi’ûn, betyder, at sandelig være en udvider19. Fra et 7. århundredes klassisk forståelse af verset, indikerer ordet, at Gud skabte et stort og ressourcerigt univers med masser af forsyninger.20

Det interessante ved ordet er, at det også kan betyde, at Gud har udvidet universet eller fortsætter stadig med at udvide det.21 Dette stemmer overraskende nok med moderne opdagelser hvad angår universets ekspansion.22

Notits om fremtidige opdagelser

Når man ikke kan finde en sammenhæng mellem et ord/vers og en videnskabelig kendsgerning, bliver man kun motiveret til at finde nye data og udvikle innovationer i videnskabelige forsøg, selvom man skal indse, at det ikke er alle vers, der handler om universet, selvom man kunne fortolke dem således. Men når man ikke finder en klar sammenhæng mellem videnskaben og Koranen, er det i virkeligheden en mulighed for fremtidig videnskabelig opdagelse af gennemgribende analyser. Dette var motivationen af de tidlige, muslimske videnskabsfolk. Det viser også, at Koranen hverken er unøjagtig eller forkert, uanset hvad videnskaben siger, fordi enten kan det være, at det er verset spirituelle betydning, der er den rigtige, eller at videnskaben blot mangler at indhente Koranen, som vi har set mange gange gennem tiden.

Konklusion

Koranen er en bog, der påbyder refleksion. Mange passager i Koranen, der omhandler natur og videnskab formår at tale til forskellige målgrupper og appellere til deres almene viden, om enten det er et publikum fra det 7. århundrede eller det 21. århundrede.

Koranen indeholder kendskab til den håndgribelige verden, og indre dimensioner af vores sjæl. Den vedrører vores følelser, behov og længsler. Koranen fortæller os, at vi har et formål med livet, hvilket er at følge Guds vejledning, og Gud giver os tegn i universet for, at vi kan nå frem til denne konklusion:

”Vi vil vise dem vore tegn på alle horisonter, og i dem selv, indtil det bliver klart for dem, at det er sandhedens realitet…” 23

Men hvordan kan det være, at så mange vers – mange flere end der er nævnt her – både gav mening for daværende publikum og også giver mening, når videnskaben udvikler sig? Hvis Koranen ikke var fra Gud men Muhammad, var han så bare heldig, da han fremsagde de mange, mange vers, som de måske forstod på en ikke-videnskabelige måde dengang, men som også synes at stemme nøjagtig i overens med nyetablerede, videnskabelige kendsgerninger i dag? Hvorfor er der ikke lige så mange vers, der synes at være helt i modstrid sandheder i universet, hvis det bare var tilfældigt om versene måske eller måske ikke kan forstås ift. universet?

Dette burde få den rationelt tænkende person til at overveje Koranens forfatter.


1 - [1] D. C. Lindberg. Theories of Vision from al-Kindi to Kepler, University of Chicago Press, 1976, pp. 60–7
2 - Arnold, Preaching, p. 131
3 - Koranen 10:24
4 - Amīn Aḥsan Iṣlāḥī. Tadabbur-e-Qur’ān. Pondering over the Qur’ān. Vol. 1. trans Mohammad Saleem Kayani, Islamic Book Trust, 2007, p 410.
5 - Qur’an 21:33
6 - Cited from Nidhal Guessoum. Islam’s Quantum Question: Reconciling Muslim Tradition and Modern Science, 2011, p. 152.
7 - Koranen 23:14
8 - ‘Embryology in the Qur’ān: The ‘Alaqah Stage’, Elias Kareem. Accessed here http://islampapers.files.wordpress.com/2012/02/thealaqah.pdf.
9 - Corpus Medicorum Graecorum: Galeni de Semine, (Galen: On Semen) pp. 92 – 95.
10 - ‘Embryology in the Qur’ān: The ‘Alaqah Stage.’ Elias Kareem. Accessed here http://islampapers.com/2012/02/09/alaqah/.
11 - http://islampapers.com/2012/07/01/can-alaqah-be-seen/.
12 - http://en.wikipedia.org/wiki/Microscope#History
13 - http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=pwwP_dgriLI.
14 - Koranen 6:1.
15 - Koranen 6:101.
16 - Koranen 21:30.
17 - Koranen 41:11
18 - Koranen 51:47
19 - http://corpus.quran.com/qurandictionary.jsp?q=wsE#(51:47:5)
20 - Tafsir Ibn Kathir
21 - www.youtube.com/watch?v=XRd3loZFsxM
22 - http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/astro/hubble.html
23 - Koranen 41:53